linkedin
+

Et horsensiansk firma, bygget på faglig stolthed og personlig trivsel

Multicheck A/S blev grundlagt i 2000, og siden da har vores målsætning altid været at være pionererne og markedslederne inden for kontrol- og inspektionssystemer i de lande, vi er repræsenteret i. Vi har gennem de sidste årtier specialiseret os i fagkompetent kvalitetsservice og et alsidigt, kvalitetssikret produktsortiment.

Kontakt og hør mere

Innovation og kvalitet i topklasse fra de mest anerkendte leverandører

Vi repræsenterer den absolutte top inden for branchen og tilbyder hertil markedets absolut bedste og mest innovative mærknings- og inspektionsudstyr, herunder X-ray udstyr, metaldetektorer, checkvejere og vægtudstyr fra betroede og kompetente leverandører. Vores maskiner leveres af de største og mest anerkendte leverandører, hvilket betyder, at vi i Multicheck altid har den nyeste, mest innovative og anerkendte teknologi til rådighed for vores kunder.

Et alternativt kundekoncept: Multicheck-oplevelsen

Desuden er ’feel-good’-faktoren ekstremt vigtig for os. I Multicheck er vi derfor opsatte på, at vores kunder ikke blot har en fornemmelse af at have købt et kvalitetsprodukt, men at hele oplevelsen har været berigende og positiv. Multicheck vil ikke blot levere kvalitetsprodukter – vi vil også facilitere gode oplevelser, baseret på kvalitet, stærk faglighed og tryghed, og her er ’velvære’ nøgleordet: Multichecks organisationsstruktur har personlig trivsel som sit absolutte fundament. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor faglighed, kreativitet og individuel udfoldelse er hovedårsagerne til, at vi formår at tilvejebringe professionalisme og personlig frihed.

Branchens bedste service stopper ikke ved afsluttet salg

Udover et alsidigt og kvalitetssikret produktsortiment har vi i Multicheck en stolt tradition for at tilbyde vores kunder professionel og engageret service med kunden i centrum. Vi mener, at et frugtbart samarbejde med vores kunder er afhængig af et indgående kendskab til vores kunders krav, så vi kan gøre vores ypperste for, at vores kunder bliver tilfredse. Det opnår vi gennem indviende, konstruktiv dialog med vores kunder, hvor vores dygtige og veluddannede team sørger for at lede vores kunder trygt og velinformeret gennem hele processen – fra salg til installation til service. Hertil prioriterer vi at bevare den konstruktive dialog med kunden, selv efter afsluttet salg. I Multicheck yder vi derfor en stor indsats for at tilbyde branchens bedste service og eftersalg af komponenter.

Det frugtbare samarbejde er baseret på professionalisme, kvalitet og tillid

Hos Multicheck prioriterer vi også vores interne forhold til vores leverandører og samarbejdspartnere utroligt højt. Vi tror på at samarbejde baseret på professionalisme, kvalitet og tillid er nøglen til, at kunne tilbyde vores kunder de optimale løsninger til deres krav og behov.

WIPOTEC-OCS GmbH ejer 40% af aktierne i Multicheck A/S. Multicheck har afdelinger i Norge og Sverige, som er 100% ejet af Multicheck A/S.